Seværdigheder Venedig

Venedig (Venice, Venezia) ligger i regionen Veneto i det nordøstlige Italien, og består af smukke gamle huse bygget på pæle på ca 100 småøer. Byen er bilfri, og al transport foregår på vandet mellem øerne, særligt på Canal Grande, den store kanal, der snor sig gennem hele Venedig.

Øerne i Venedig er forbundet af omtrent 400 broer, hvoraf Rialtobroen og Sukkenes Bro er de mest berømte.

Marcuspladsen Venedig

Marcuspladsen (Piazza San Marco) er den mest berømte plads i Venedig, og måske én af verdens mest besøgte pladser. I den ene ende af Marcuspladsen ligger Marcuskirken og troner ved siden af Dogepaladset, mens der på de 3 øvrige sider ligger dyre caféer og eksklusive forretninger mellem smukke buegange. På Marcuspladsen finder man også Kampanilen, som er Marcuskirkens 99 meter høje klokketårn.

Rialtobroen Venedig

Rialtobroen (Ponte di Rialto) er Venedigs mest berømte bro, og er efterhånden blevet et vigtigt kendetegn for Venedig. Rialtobroen fører over Canal Grande ca. midt i byen, og blev bygget i sin nuværende form i slutningen af 1500-tallet, efter den oprindelige træbro kolapsede. Rialtobroen er ikke nogen helt almindelig bro, idet den har 2 rækker af butikker hele vejen over, og derfor er temmelig bred af en bro for fodgængere at være.

Fare vild i Venedig

Venedig er ikke større, end man sagtens kan gå rundt i byen. Dog skal man være forbedredt på at fare vild, især hvis man bevæger sig væk fra hovedfærdselsårerne. Venedig er delt op i 6 distrikter (Cannaregio, Castello, Dorsoduro, San Polo, Santa Croce og San Marco) og alle adresser i Venedig er opkaldt efter distriktet efterfulgt af et nummer. Gaderne i Venedig har således ingen navne, og det kan derfor være svært at finde rundt, selv med et godt bykort over Venedig i hånden.

Marcuskirken Venedig

Marcuskirken (Basilica di San Marco) er den største seværdighed i Venedig, og er det helt store trækplaster for turisterne. Marcuskirken ligger på Marcuspladsen lige ved udløbet af Canal Grande, og nåes hurtigt med en vaporetto linie 1 fra banegården når man lige ankommer til Venedig. Marcuskirkens gyldne alter, som er det, kirken er bedst kendt for, er overdådigt udsmykket med guld, diamanter, rubiner og smaragder - og intet andet.

Dogepaladset Venedig

Dogepaladset på Marcuspladsen i Venedig er fuld af venetiansk historie og flotte udsmykninger. Dogepaladset er i dag et museum, men husede under sit virke dogen af bystaten Venedig. Da Venedig var en selvstændig republik, blev bystaten ledet af en Doge, og Dogepaladset (Palazzo Ducale) udgjorde det politiske hovedsæde. Dogepaladset rummede dengang, udover dogens private bolig, blandt andet også politiske kontorer, retssale og fængsel.

Canal Grande

Tværs igennem Venedig, fra Piazzale Roma til Punta delle Dogana, i en længde af ca. 4 km, snor Canal Grande sig som et omvendt S. Canal Grande udgør med alt sit vand den altdominerende hovedvej gennem Venedig. En sejltur ad Canal Grande giver et dejligt indtryk af Venedig fra vandsiden, og kombineret med en gåtur rundt i Venedigs små gader, får du et godt indtryk af denne specielle og fantastiske by. 

Sukkenes bro

Sukkenes bro (Ponte dei Sospiri) i Venedig er en smuk overdækket bro, bygget i 1600-tallet, som fører fra Dogepaladset over til statsfænglet. Navnet Sukkenes bro kommer angiveligt af de suk, fangerne udstødte på deres vej fra forhørslokalet i Dogepaladset til de berygtede fængselsceller på den anden side af kanalen.

Gondolerne Venedig

En gondol er en traditionel venetiansk båd beregnet til persontransport, og en vigtig og charmerende del af Venedigs bybillede. Du ser gondolerne overalt i Venedig, men næppe med lokale folk ombord - udover selvfølgelig gondolieren, da det er en dyr luksus forbeholdt turisterne.
Galleria dell’Accademia

Galleria dell’Accademia er det største museum i Venedig, og rummer en omfattende samling værker af store malere og kunstnere fra omkring 1200 - 1700-tallet. Malerierne giver både et indblik i kunsthistorien, og et kig på Venedig gennem tiderne - hvor forandringerne er forbløffende små. Museet holder åbent alle dage hele året, men lukker tidligt om mandagen. Det koster 9 € at komme ind.

Rejsetilbud

Kombiner Venedig med badeferie på 3-stjernet hotel midt i Lido di Jesolo. Tilbudet inkluderer 5 overnatninger med morgenbuffet, solsenge og parasol på den private strand, gratis internet og aircondition. Behageligt udgangspunkt for en tur til Venedig. Mulighed for flere dage. Pris pr. person i dobbeltværelse.
1.499 kr. - 1.499 kr.

Venedig opstod for 1000 - 1500 år siden som flugtsted først for en gruppe fordrevne folk, og senere fulgte flere efter. I middelalderen voksede Venedig til en stormagt, både inden for krigsføring og handel. Venedig fungerer således i en årrække som "porten mod øst" og kontrollerer handlen med blandt andet silke og krydderier fra østen, og bystaten Venedig blev meget rig. I denne periode byggede man mange paladser, blandt andet Dogepaladset. Efter opdagelsen af vandvejen syd om afrika til Asien, mister Venedig langsomt sin magt og storhed.

Gennem hele Venedigs tid har man bygget husene på træpæle, fordi øerne var meget flade og jorden sumpet. Det ændrer dog ikke ved at Venedig lige så langsomt synker, og at vandet derfor bliver en større og større trussel for byen. Oversvømmelser ses jævnligt, og man arbejder derfor på at kystsikre området.

Venedig besøges hvert år af rigtig mange turister fra hele verden. Der er ikke noget at sige til det, for Venedig er helt unik - intet andet sted i verden findes en hel by bygget på denne måde med kanaler i stedet vor veje. Ud over at besøge selve Venedig med Venedigs seværdigheder, kan man vælge også at tage til nogle af de nærliggende øer, eksempelvis glaspusterøen Murano eller kirkegårdsøen San Michele.

Vil du nøjes med en enkelt dag i Venedig, kan byen sagtens nås fra Gardasøen.