Seværdigheder i Thailand

Doi Pui Hmong village

Doi Pui Hmong landsbyen, som ligger en times kørsel ...

Sunday Night Market (Walking Street) i Chiang Mai

Sunday Night Market (eller Walking Street, som det ofte kaldes) er ...

Phuket by

Phuket by, som ligger på den sydøstlige del af ...

Wat Pho

Med en beliggenhed umiddelbart syd for Grand Palace, er det ...

Railay Beach

Krabi-provinsen er hjemsted for nogle af Thailands mest ...

Doi Inthanon National Park

Dette er det højeste bjerg i Thailand, og i nationalparken ...

Chiang Mai Zoo

Chiang Mai Zoo er en stor zoologisk have lidt uden for Chiang Mai. ...

Bangkok Nationalmuseum

Det Nationale Museum i Bangkok er en skattekiste af historiske ...

Lanta Animal Welfare

Lanta Animal Welfare (LAW) er beliggende på Koh Lanta i den ...

Chatuchak Market - Bangkok Weekend marked

Bangkoks sprudlende weekend marked er det største i verden. ...

Elephant Nature Park

Besøgende i Elephant Nature Park oplever at tilbringe ...

Wat Phrathat Doi Suthep

Dette tempel er et must-see i Chiang Mai. Templet er ...

Koh Phi Phi

Phi Phi øerne hører til Krabi-provinsen, og ...

Patong Beach

Phukets længste strand var også engang den smukkeste, ...

Grand Palace

Hvis du kun har tid til at besøge én ...

Nong Nooch Tropical Botanical Garden

Den store park ved Nong Nooch Village er en rigtig flot oplevelse ...

Steder

Seværdigheder i Thailand

Thailand er efterhånden blevet et populært rejsemål til charterrejser, og det er ikke uden grund. Efter i mange år at være en destination for rygsækrejsende og første klasses charterrejser, er rejser til Thailand blevet en mulighed for de fleste.  

Thailand ligger i Sydøstasien, og er på alle måder anderledes end Danmark. Først og fremmest er Thailand kendt for sine hvide bounty strande. Overalt i Thailand er der skønne strande med blødt hvidt sand og dejlig varmt vand. Standene er som regel meget børnevenlige med roligt, lavt vand.

Thailand er også meget kendt for sit altid smilende og venlige folk. Den thailandsske imødekommenhed er uden tvivl med til at sætte Thailand højt på listen over populære rejsemål.

Thailand er meget mere end en badeferie, idet landet har en meget stærk kultur, som de velvilligt øser ud af i de mange templer fordelt over hele Thailand. Det er en spændende oplevelse at besøge de thailandske templer, som ofte er overdådigt udsmykkede. I nogle templer kan man mod en skilling blive velsignet af en buddistisk munk.

Naturen i Thailand er meget frodig, og flere steder er det muligt at komme på trekking i junglen, hvor man kommer helt tæt på naturen.

Det thailandske køkken er i verdensklasse og selv et billigt måltid mad - såsom thai stegte nudler - fra et gadekøkken er som regel helt fantastisk.

Områder i Thailand

Det nordlige Thailand er smukt som et postkort med sine bjerge, skove, floder og vandfald. Rundt omkring i disse smukke omgivelser, og langt fra det øvrige Thailand, lever mange thailandske stammer i pagt med naturen og deres egne traditioner. Mange af stammerne er leveringsdygtige i flot, traditionsrigt håndværk, som i høj grad kan gøre det ud for glimrende souvenier genstande. Det er i Nordthailand du finder de bedste trekking eventyr, både som vandring, rafting, elefantridning og meget mere i den nordthailandske jungle. Særligt Chiang Mai og Chiang Rai er gode udgangspunkter for guidede trekkingture i Nordthailand.

Det nordøstlige hjørne af Thailand er en - omend ofte overset af turisterne - meget smukt og traditionsbundet egn. Her findes masser af ruiner og andre levn fra tidligere tiders befolkninger i området, ligesom det også er i Nordøstthailand du finder de bedste dinosaurfossiler i denne del af verden. Thaierne er generelt kendt for deres venlige smil og gæstfrihed, men i Nordøstthailand overgår de alle deres landsmænd i venlighed og imødekommenhed. Alene det bør retfærdiggøre en rejse til det nordøstlige Thailand.

Den centrale del af Thailand udgør på mange måder landets hjerte. Det er her du finder Thailands hovedstad Bangkok, hvorfra landet regeres, ligesom du også finder et væld af historiske og kulturelle steder af stor interesse. Den centrale del af Thailand har det hele - storby, kultur, arkitektur, historie, hvide sandstrande og nationalparker med bjerge, skove, floder og vandfald.

Det østlige Thailand byder både på det meget kendte turistområde Pattaya, og mange uberørte småøer, som giver en paradisisk fornemmelse. I Øst Thailand er der alverdens muligheder for aktiviteter på og ved de hvide sandstrande, såsom snorkling og dykning, og der er aldrig ret langt til Thailands hovedstad. Det østlige Thailand er på grund af klimaet et godt sted at finde lækre tropiske frugter, for udvalget er enormt.

Sydthailand er hjemsted for verdens smukkeste øer og strande, eksempelvis strandende og øerne omkring Krabi og Phuket. Sydthailand byder desuden på en kulturel mangfoldighed på grund af tilstedeværelsen af flere religioner. Det sydthailandske køkken adskiller sig fra resten af Thailand ved at være endnu mere krydret og baseret på frisk fisk og skaldyr. I naturen i Sydthailand findes der bjerge, tætte skove, og mange grotter og vandfald.

Respektfuld adfærd i Thailand

En af de vigtigste grunde til at vi alle sammen rejser ud i verden, er ofte - udover varmen - at udforske andre kulturer og mærke livet i andre lande. I mange lande adskiller kulturen sig en hel del fra den danske, og kulturen i Thailand er bestemt ingen undtagelse.

Der er mange ting, vi anser for naturlige i Danmark, og som vi oftest slet ikke tænker over, som vil virke stødende på thaierne. Det er derfor en rigtig god idé at sætte sig en lille smule ind den thailandske kultur, inden du rejser dertil. På den måde har du større chance for at undgå ubehagelige situationer.

De kulturelle forskelle kan godt være lidt svære at sætte sig ind i for os danskere, men her gælder en god grundregel: du behøver ikke forstå kulturforskellene, men prøv i det mindste at acceptere dem. Tænk også over, at du er gæst i landet, samtidig med at du overvejer, hvordan du gerne vil have, at gæster i Danmark opfører sig ;-)

Her på siden har vi samlet en række forhold omkring skik og brug i Thailand, der er værd at have med i baghovedet under en rejse til Thailand. Thailands nationale religion er buddhismen, men der lever også et betydeligt antal muslimer og et mindre antal kristne i Thailand. Det er meget vigtigt at vise respekt for religionerne i Thailand.

Påklædning
Det er vigtigt, at du klæder dig respektfuldt på, når du besøger en religiøs bygning, eksempelvis et tempel eller en anden religiøs helligdom. Selv om du er på ferie i et varmt land, og allerhelst vil daske rundt i shorts og bar mave, så er det altså et 'no-go' alle andre steder end på stranden. På religiøse steder skal du desuden bære tøj, der dækker både arme, ben og fødder. Sørg også for ikke at være beskidt, når du besøger et tempel eller lignende. I nogle af de større templer, vil vagter rent faktisk forbyde dig at komme ind, hvis du ikke er klædt anstændigt. Ofte vil du dog kunne låne eller leje skjorter og lange skørter til at tage over dit eget tøj, men hvor fedt er det lige?

Buddha
Figurer og billeder af Buddha er hellige, uanset størrelse eller tilstand. Naturligvis skal du ikke klatre rundt på en Buddhastatue, og nogle steder skal du også være opmærksom på, om der er restriktioner i forhold til at fotografere buddhaer. Vær desuden opmærksom på, at du ikke sætter dig foran en Buddha figur eller et Buddha billede på en sådan måde, at dine fødder peger mod Buddhaen, da det er meget respektløst i Thailand. Det er ikke forbudt at udføre Buddhaer fra Thailand, men du skal på forhånd indhente tilladelse hertil gennem det thailandske 'Department of Fine Arts'. Det samme gælder for al anden religiøs kunst.

Munke
Buddhistiske munke må ikke røre ved eller blive rørt af en kvinde eller modtage noget, en kvinde vil give ham. Hvis en kvinde ønsker at give noget til en munk, skal hun først give det til en mand, eller lægge tingen på et stykke stof. Munken vil derefter trække stoffet hen til sig, før han samler det op. Ofte er der dog særlige pladser reserveret til munkene - sæt dig ikke der.

Sko 
Tag altid dine sko af, inden du går ind i et tempel, og inden du går ind i et thailandsk hjem. Undertiden laves der razziaer på natklubber, hvor alle skal alle skal aflevere en urinprøve, og straffen for at teste positiv eller for at være i besiddelse af narko er barsk. Straffen for at handle med narkotika i Thailand er dødsstraf eller årtier bag tremmer. Kort og godt - lad være!

Generelt 
Kys og kram og lignende adfærd er ildeset i det offentlige rum - især blandt ældre thaier. Yngre thaier tager det formentlig ikke så ilde op længere, men begræns det alligevel i det offentlige rum.

Thaierne er generelt et genert folkefærd, og du vil sjældent opleve, at nogen opsøger dig og starter en samtale medmindre de vil opnå noget. Vær især opmærksom, hvis samtalen bevæger sig i retning af køb af ædelstene, guld, smykker eller lignende. Som regel er der tale om værdiløse genstande. Husk, at hvis noget virker for godt til at være sandt - så er det sikkert også ;-)

Rygning på gaden er ulovligt, og straffes med bøde. Det samme gælder, hvis du smider affald på gaden. Handel med vilde dyr - beskyttede eller ej - er behæftet med meget strenge straffe.

rejser-rundt.dk